Hop til indhold



Most Liked Content


#993553 Hjælp modtages med kyshånd, hvem vil donere?

Sendt wodpoulsen 20 October 2013 - 18:59

Så er der lavet og fundet lidt.
1 par pulsvarmere
1 par ørevarmere der matcher.
1 par pulsvarmere
1 par små benvarmere med blomst på.
Nogle små poser med øreringe og et par halskæder jeg fandt.

Lavet med største fornøjelse til foreningen.
Håber og XXX får at I får en masse penge ind.

Sender en af dagene.

Vedhæftet thumbnail(s)

  • IMG_1399.JPG



#995831 Sig tak til dem, der er offentligt ansat

Sendt lause 12 February 2014 - 22:38

Jeg ved godt, jeg selv har været offentlig ansat i mange år, så jeg måske er lidt inhabil.
Alligevel vil jeg efter 1½ år med brystkræft tillade mig at rose det personale jeg stiftede bekendtskab med dels på Riget og dels på Herlev. De gjorde alt, hvad de kunne, for det skulle blive en positiv oplevelse.
Også nu hvor jeg er 3½ år henne i kontrollerne, er det stadig en god behandling, jeg får.


#979641 Knap i bukserne?

Sendt Fine 22 February 2013 - 22:44

Knapperne er på din venstre side, altså den side, hvor tommelfingeren peger mod højre :fnis:

Din venstre side er den halvdel, hvor din venstre arm sidder fast

Men prøv at tage en herreskjorte på, og knap den - så er du ikke i tvivl om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.


#974504 Venskab

Sendt a.k. 21 January 2013 - 15:20

Kirsten er glad for vores katte....nogle mere end andre.

Billedet her er taget her i eftermiddag, og viser et øjeblik hvor Kovo og Kirsten lige deler et knus....Katten elsker det (selvom han nu ellers ser en smule misfornøjet ud)

Desværre er han kun en kat til mennesker - han trives ikke i flokken her, og har haft problemer længe - hvilke vi har forsøgt løst på forskellig vis uden det store held...... i morgen har vi så lavet den aftale, at han flytter op til overboen, der er ret glad for ham - og så kan pigerne komme og gå når de har brug for lige at sige hej - en super god løsning.549983_10200386037756447_438071560_n.jpg


#970496 dagen derpå...

Sendt Frunissen 27 December 2012 - 12:19

Se indlæga.k., på 27 December 2012 - 12:07, sagde:

Se indlægFrunissen, på 27 December 2012 - 09:25, sagde:

Se indlæga.k., på 27 December 2012 - 09:23, sagde:

man skulle egentlig tro jeg havde vænnet mig til det...... vi har generelt ikke super meget held med vores katte, eller også føles det bare somom vi afliver mange fordi vi generelt har rigtig mange katte .....ikke at man vænner sig til at miste, men at jeg burde genkende følelsen når det sker.......

vi har haft så mange forskellige katte i vores opdræt - de er alle forskellige, men det er nu rigtigt at nogen kan jeg stadig "mærke" følelsen af og se helt tydeligt for mit indre øje....andre billeder er efterhånden slørede og visse husker jeg ikke engang navnene på - men de har været der og vi har fulgtes af et stykke af vejen....

- da vi mistede Bruser for 3 år siden, var det en langvarrig beslutning, han blev ikke akut syg fra den ene time til den anden, så vi var forberedte da vi valgte at aflive ham, og Agnes var sågar med hos dyrlægen..... det gik fint.
- sidste år da min smukke hunkat ikke vågnede op efter hun blev steriliseret, var det et chock - så uventet og rædselsfuldt.... hold da op hvor jeg tudede....men vi tænker på hende nu med et smil og vores første bekendskab med den race vi har lært at holde rigtig meget af.

- at så Mufasa er væk nu er lige så stort et chock - her føler jeg mig nærmest amputeret.... eller jeg har fantomsmerter ved tanken om det jeg ikke oplever mere. han var en helt anden kat - hamrende provokerende og irreterende, samtidig med den mest mærkværdige tossede, men intilligente kærlige kat man kunne tænke sig...... jeg havde virkelig ventet mig meget af ham.

Vi så gerne skrive eller sige noget klogt, men har aldrig haft dyr så tæt under huden.
Men :knus:

1000 tak fordi du ikke siger "helt ærligt det er jo BARE en kat"  :hjerteflag:   jeg ved godt mange ikke kan følge den følelse, og mange andre kan......

Jamen jeg ved jo godt et kæledyr ikke bare er et dyr :knus;


#965286 Hvem der bare var kat....

Sendt Jenna 19 November 2012 - 16:17

Sikke da et luksusliv din skønne mis har.

Hjemme hos os er killingerne ikke så heldige
Da Rolf bider Kaktus i bagbenet, kommer han til at sparke Numa i hovedet med forbenet :D

Indsæt billede


#957653 Nogle sindsyge narkomaner på facebook

Sendt hallie 18 September 2012 - 07:33

Jeg lukker tråden her og har fjernet alle links, da jeg simpelthen blev så provokeret af profilbilledet!!
Jeg har bedt admin om at slette profilen.


#928936 Tarteletfyld?

Sendt Frunissen 01 March 2012 - 08:37

Jeg er mest til høns og asparges


#925873 Rødbeder..............

Sendt Piglet79 16 February 2012 - 19:23

Riv dem og kom i en gang bolle- eller franskebrødsdej


#997276 Vi skal en weekend tur til Paris

Sendt katti 21 April 2014 - 20:00

Lyder som i har haft en dejlig tur :)


#996308 TIL ALLE KVINDER

Sendt Muldebeerg 04 March 2014 - 02:55

Done


#995846 Sig tak til dem, der er offentligt ansat

Sendt mortilgryogannika 13 February 2014 - 19:51

Da vi havde haft indbrud, så var politiet her ret hurtigt. Og efterfølgende kontaktede politiet os flere gange for at følge op. Det kan vi kun være tilfredse med.


#995845 Sig tak til dem, der er offentligt ansat

Sendt katti 13 February 2014 - 19:47

Du har helt ret,  det er så nemt at kritiser det skal også gå den modsatte vej. Det er rigtig mange som gør en forskel i hverdag - fra kassedamen som ofte er udskældt fra sur kunder.

Har for mange år siden selv været offentlig ansat som sygehjælper på et plejehjem og der var nogen gange pårørende  som klagede over vi altid holdt pause, de kom jo ofte lige i vores pause korte pause.


#995815 Sig tak til dem, der er offentligt ansat

Sendt Nilleper 11 February 2014 - 22:31

Jeg synes medierne i den grad koger over af historier om offentlige systemer, der har fejlet.
Og jeg kan ikke få billedet til at passe til min virkelighed. Jo - jeg har oplevelet at systemet har fejlet - men inden da, har jeg oplevet, systemet har virket .. igen og igen og igen.

Jeg har oplevet, da jeg som ung kom og bad om kontanthjælp - at jeg både fik det (og var målløs over mængden af penge! Det var alt for meget dengang) og hjælp til at komme videre i form af at kursus, der var vildt fedt - og som formede mig mange år frem.

Jeg har oplevet, hvordan der stod 6 betjente i min stue under 15 minutter efter, jeg havde skubbet to unge indbrudstyve ud af min dør. Og alle seks betjente var rene psykologer. De var enormt effektive og enormt søde. Og var en meget stor del af grunden til, at jeg så forholdsvis let kom mig over en ellers meget voldsom oplevelse.

Jeg har oplevet, hvordan Herlev Tværfaglige Smerteklinik - og særligt een fysioterapeut der, har ændret min datters liv fra et smertehelvede - og til at hun nu lever og bestemmer over eget liv.

Jeg savner virkelig, at folk kommer med DE historier! Mest fordi det må være MØJirriterende at være politibetjent og konstant blive skudt i skoene, at "de er pengemaskiner, fordi de sætter fartfælder op forkerte steder" eller at lægen begår fejl eller ....

Derfor har jeg lavet denne facebook side:

https://www.facebook.../nillleper12345 Siden hedder "Tak for hjælpen til offentligt ansatte - og jeg håber sådan, at få gang i, at folk fortæller små historier, hvor en offentlig ansat har gjort en forskel .. for det sker jo dagligt!

For tænk, hvordan det er, at være lærer, at læse, at der er nogen, der sætter pris på, at vores unger får en ordentlig uddannelse. Eller politimand - og se, at det man gør, gør en forskel.

Vil du hjælpe mig? Så start med at give mig et "Synes godt om" - og hvis du har en historie, du vil fortælle, vil jeg elske, om du vil skrive den.

er der en admin, der kan slette tre ud af de fire indlæg :-)


#995546 Det at drømme

Sendt LeneThorsager 31 January 2014 - 08:32

Se indlægCaraMia, på 30 January 2014 - 22:43, sagde:

Jeg drømmerr også rigtig meget

Hvad det er vil jeg ikke komme ind på i " hønsegården"

Jeg vil heller ikke dele alt hvad jeg drømmer. Det er bevidst at jeg har lagt den i hønsegården, hvis vi skal have flere nye aktive medlemmer, så skal der være lidt indlæg de også kan læse, for at det kan se hvor dejligt et sted det er.


#995229 edamame bønner?

Sendt Step 14 January 2014 - 22:46

Vi spiser dem varme, som ved sushi... Min søn elsker dem.
I microovnen og så citron og flagesalt, mums det er godt....



#995152 Udfordring 2014 - Iphone

Sendt kone 10 January 2014 - 22:30

Ligger netop nu og slapper helt af med duffy i ørene fundet på spotify det er genialt


#995121 Udfordring 2014 - Iphone

Sendt Linse 08 January 2014 - 17:03

Vil lige tilføje kone, at Iphone er klart den mest brugervenlige mobil jeg har sat mig ind i, (når først den var sat op)
Og ja vi har alle haft svært ved touch systemet i starten, troede aldrig jeg ku med mine pøllefingre, men tålmodighed gjorde en stor del ved det, og nu funker det jo bare. :)


#995118 Udfordring 2014 - Iphone

Sendt kone 08 January 2014 - 15:17

Se indlægNilleper, på 08 January 2014 - 15:08, sagde:

:-) Rigtig god fornøjelse med din iPhone.
Må jeg anbefale app'en man ikke kan leve uden: Endomondo. Den er gratis.
Den kan fortælle dig om al form for motion, du dyrker. En kunne sågar måle mine kørestolsræs, da jeg sad fast i sådan een.

(Hvis du ellers er kommet til apps? :-) )

jo, jeg har hentet flere og også set Endomondo - den prøver jeg.

Star Chart (stjernehimlen)
Emoticons 2 (smilier)
tvtid


#994426 Julekalender historie 1. december 2013

Sendt Alice 07 December 2013 - 23:29

Julekalender historie 8. december 2013 Stormen

Det var atter mørkt på den gamle gård, men der var ikke stille, for udenfor hylede vinden højt. Oppe på loftet var både Leonora og Zecelina vågne, og nede hos menneskene sov de heller ikke, det kunne de ikke for stormen. Menneske Alice spurgte Menneske Else om de ikke skulle tag en kop storm kaffe og det gjorde de så.

Zecelina var kommet over og sad ved sigen af Leonora på hendes seng. ”Det var egentlig meningen vi skulle have ledt efter julemandens tryllepose, men det bliver nok ikke i dag. Så det må vente, vi har jo også noget tid endnu,” sagde Leonora. Der lød et ordentlig hyl fra et vindstød, Zecelina krøb indtil hende.

Med et lød der et ordentlig brag. Zecelina skreg. ”Rolig,” sagde Leonora. ”Vi er nød til at gå ud og se hvad der er sket,” fortsatte hun. ”Vi skal have det varmeste tøj på vi kan finde, skynd dig al det du kan. Vi skal være med når Else går ud for at kigge, for det gør hun medens Alice står i døre og lyser med sin telefon.”

Zecelina brød ind. ”Men hvordan skal vi komme ned, når menneskene er derude?” Leonora smilede til hende. ”Er du ikke en nisse, og er jeg ikke et spøgelse?” spurgte hun med et glimt i øjet. Hun rødmede og nikkede. ”Vi kravler ud af vinduet og så flyver vi efter Else. Kom nu.” Zecelina var stadig ikke tryg, ”vil vi ikke blæse væk, jeg er jo ikke ret stor?” spurgte hun. Leonora tog hende og satte hende i sin store frakkelomme. Så fandt hun et bælte, der hørte til en gammel kjole, med den band hun hende fast. ”Så nu falder du ingen steder og jeg er et spøgelse, så jeg blæser kun derhen hvor jeg vil,” berolige hun.

Hun åbnede vinduet, kravlede ud på taget, lukkede vinduet til, og så sad hun deroppe og kiggede ned. Nu kom menneske Else ud, hun var pakket godt ind, og havde en lille lommelygte med. Hun gik over i stalden, og for ikke at vække ponyerne, så kiggede hun ind af kattelemmen, men alt var roligt, og der var ikke sket noget der. Så hun skyndte sig tilbage til Alice, der stod i døren. Så gik hun ind.

Leonora fløj ned i gården. Vi må finde ud af hvad der skete. Hun kiggede sig omkring i mørket. Grenen dansede i træerne, og flagstange dansede med fra side til side, men den stod der stadig. Affaldskasserne stod også hvor de skulle. Hun fløj om bag ved laden og stalden. Det blæste og gav sig, men der var ikke sket noget. Hun så at rækværket, der var for at ponyerne ikke skulle løbe ud i gården men ned i folden, den var væltet. Det var ikke det der havde givet det brag.
Hun fløj ned af grusvejen, og her var heller ikke noget. Zecelina sad i lommen og kiggede ud, men hun var meget bange, men hun sagde ikke noget. Hun kunne ikke lide vindens hylen, og selvom hun var bundet godt fast var hun alligevel bange for at falde ud, og blæse væk.

Leonora vendte om og fløj tilbage igen. Hun kunne ikke se der var sket noget. Det var svært at høre andet end vinden. Nu fløj hun rundt om huset, om i haven, og her syntes hun der var noget, noget andet end lyden af vinden og stormen, eller orkanen, det var Leonora sikker på, hun havde jo oplevet nogle stykker af dem. Det var Zecelina der først så det. Hun prøvede at råbe til Leonora men det kunne hun ikke, så hun trak i stedet i hendes store frakke. Leonora kiggede ned på hende, hun pegede. Nu så hun det også.

”Åh nej, ikke det,” sukkede hun. Så fløj hun derhen. Der lå det. Det store gamle træ. Det var knækket helt over. Træet lå der og græd. Hun landede ved siden af det og lagde hånden på den gamle stamme. ”Rolig gamle ven, der er jo stadig lidt af dig tilbage. Her vil du opleve børnene hoppe og lege på dig. Nu skal du bare slappe af.” Det gamle træ, hulkede, ”er du sikker på det, er der stadig noget af mig tilbage.” Leonora smilede til ham. ”Det er jeg helt sikker på, læg dig nu til at sove, som du plejer, orkanen kan ikke gøre dig mere nu.” Træet smilede til hende. Så faldt det i søvn.

Leonora vendte sig om og fløj tilbage for klokken var blevet mange og de skulle væk før menneskene kom. Snart var hun inde på sit pigekammer. Hun bandt bælte op og satte Zecelina op i den gamle barnevogn. Så klædte de sig af og gik i seng. Leonora sov hurtigt, men det var lidt svære for Zecelina, hun havde været bange, men var alligevel blevet beroliget og nu tænkte hun kun på der var 16 dage til juleaften, og snart sov hun også.